|
SVARTSOT LYRICS
"Svundne Tider" (2006 Demo)
1. Jotunheimsfærden
2. Havets Plage
3. Valhal
4. Hævnen
1. Jotunheimsfærden
Nu, i skærsommerens varme,
Markerne er grønne,
Frejas frodige barm,
Vi skal brygge
Øl, vi må ha’ den kedel,
Øl, jætternes mægtige ølkar,
Øl, vi må drage til Hymer,
Øl, der er langt at fare.
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at finde,
Drag til jætteland, helt nede ved himlens rand,
For der, for der bor Hymer,
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at vinde,
Rejs, rejs alle modige mænd,
For tørsten og for æren.
Nej, ej vil jeg forglemme,
De, der falder der,
Når vi kommer hjem,
Skal vi brygge
Øl, til deres ære og hyldest,
Øl, til at slukke vor tørst,
Øl, vi må ha’ den kedel,
Øl, den er Udgårds største.
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at finde,
Drag til jætteland, helt nede ved himlens rand,
For der, for der bor Hymer,
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at vinde,
Rejs, rejs alle modige mænd,
For tørsten og for æren.
Rejs til Jotunheim,
Rejs.
2. Havets Plage
Ned ved kystens øde egne lægger snekken bi,
Fjordens odder skjuler skibet med det sorte sejl,
Vagten står i stævnen og spejder ud til havets rand,
Venter på en ensom kogge, fyldt med sydlandsk guld.
Ude på havet glider et skib, tynget af sit læs,
Lydløst og med lynets hast, sejler snekken frem,
Hvæsset klinge så blanke som sølver spejler solens lys,
Havet farves rødt med blod,
Fredelige sømænd slagtes for deres guld.
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage!
Havets plage.
3. Valhal
Den, som på valen falder, Val-fader til sig kalder,
Oppe i borgens haller, der, i den prægtige sal, hvor møer skænker!
Vær blandt de tapreste, vis din mod på valen,
Udfør mandige bedrifter, hør dit navn kvædes i mjødsalen.
Valhal – Far til Valhal.
Valhal.
Den, som på valen falder, Val-fader til sig kalder,
Oppe i borgens haller, der, i den prægtige sal, hvor møer skænker,
Slagmarkens vældige fader, udvælger kun de bedste,
Indtag din plads med hæder, der, i den mægtige sal, hvor møer skænker!
Ræddes ej for at dø, men fæld mangen en kriger,
Glad dig til den tid, når ravnen over valen skriger.
Valhal – Far til Valhal.
Valhal.
4. Hævnen
Blandt skovens mørke skygger, hvor egen vokser stolt,
Jeg vågner fra min slummer , i jordens mugne kulde.
På heden suser vinden, kærtegner lyng og myrte,
Bærer den ed, jeg hvisker, det er dit navn, du hører.
Under nattens tæppe jeg kommer,
En dunkel ånd, en hjemløs sjæl,
Alskens mén til dig, jeg bringer,
Lige for lige, din svig jeg takker.
Jeg stjæler kalven fra hin svangre ko,
Før den når at komme til verden,
Smørret vil ej kærnes,
Og øllet bliver surt.
Til høsten regner det både dag og nat,
Afgrøden rådner i marken,
Vinteren er barsk og lang,
Laden er tom inden vår.
Hævnen, du vil mærke min vrede,
Hævnen, du vil mærke min vrede.
En morgen ved hanegal, hen på våren,
Når dagens dont skulle begynde,
Ingen rører sig, ikke en lyd,
Stilheden hersker på gården,
Asken lægger sig over jorden,
Som var det nyfalden sne,
For hanen, der galede tidligst på denne morgen,
Var den røde.
Hævnen, du vil mærke min vrede,
Hævnen, du vil mærke min vrede.
Blandt skovens mørke skygger, hvor egen vokser stolt,
Jeg lægger mig og slumrer, i hustomtens kulsorte jord,
På heden suser vinden, kærtegner lyng og myrte,
Spreder gårdens sølle asker, det var dit navn, du hørte.
|
|
