|
OTHALA LYRICS
"Under Sol og Måne" (2002 Demo)
1. Futhark
2. Seid
3. Ingen fred at finde
4. Hvor elverpigen danser
5. En pige i mosen Sad
6. Barn af Norden
7. Til Sól og Máni
8. Frejs kval
9. Gudens Fald (Balders død)
1. Futhark
2. Seid
3. Ingen fred at finde
Stille sorg, tavse tårer
I mine årer flyder savnet
solen blotter hendes blik
og vinden synger navnet
jeg vandrer gennem landskab
ingen fred for mig at finde.
4. Hvor elverpigen danser
Under månen danser elverpigerne
I ring ved søens bred
Sangen høres gennem natten
Og varer længe ved.
Dansen går i træers skygger
Lystigt rundt i ring
Og månen ses i søens vand
Fortryller vidt omkring.
I midten står et lille bål
Hvor brandrøg stiger op
Og lægger sig så tæt omkring
De elverpigers krop.
Man ser dem i en sommernat
Går man ene omkring,
Ved skov, i mose, ved søens bred
Når de danser rundt i ring.
5. En pige i mosen Sad
6. Barn af Norden
Jeg ser dybe dunkle skove, hvor trolde og jætter bor.
Jeg ser åløb og bække, hvor fisk og havfolk bor.
Jeg ser Ægirs døtre ride, med skumsprøjt over åbne have.
Jeg ser mark og åben hede, hvor huldrer og vættefolk bor.
Jeg ser sol og månes ridt, fra landet hvor jeg bor.
Jeg hører fortids sejdsang lyde, som kalden fra den dybe skov.
Jeg hører elversang i vandets rislen, ved åløb og bækkens bred.
Jeg hører havneløse sømænds klagen, når bølgens brus slår ind over strand.
Jeg hører galdrer i vindens susen, når jeg vandrer over markens muld.
Jeg hører ætters hvisken i natten, og barneleg i dagens lys.
Jeg mærker vildfarne sjæles søgen, når jeg dybt i skoven går.
Jeg mærker verdens visdom spejles, i vandet fra bæk og å.
Jeg mærker udlængsel og hjemves styrke, fra det store utæmmelige hav.
Jeg mærker fortids ristede runer, fra sten og gamle høje.
Jeg mærker længsel, kærlighed og sorg, som solen følger månen.
Jeg ved mit liv skal leves nu, for jeg kender ej min død...
7. Til Sól og Máni
Se! Der synker Solen, i horisonten rød.
Skjult bag graavejrs skyer, dagen var trist.
Hun som kaldes Sól, er lænket til frygt,
Bliver jagtet af Skoll.
Paa flugt fra ulvetænder, farer hun af sted.
Se! Nu rejser maanen, paa himlen sort.
Færdes iblandt tusind stjerner, der ej falder ned.
Han som kaldes Máni, er bundet til frygt,
Bliver jagtet af Had.
Paa flugt fra ulvetænder, farer han af sted.
Lyt! En fugle flok, som synger i kor.
Flyver over mark og eng, en hymne for i dag.
De som ingen kender, er frie en kort stund,
Flokkes hver dag.
Paa flugt fra jægerens vaaben, flyver de afsted.
Lyt! En ugle hyler, et sted fra træets top.
Natten er fyldt med lyde, frygt rammer dig.
De som kaldes genfærd, kommer frem nu i nat,
Søger et sted at hvile.
Paa vej til et ukendt sted, farer de nu af sted.
Mærk! Nu køles dagen, solen gaar ned.
Trolde kommer frem fra skjul, dis lægger sig.
De som færdes ude, bør varsomt træde frem,
Bære et skjold af mod.
De som priser korset, sidder trygt indenfor.
8. Frejs kval
Sneg mig op paa Stolen stor
Hlidskjalf - Odinstronen
Der jeg saa til Verdens ende
Fra Hlidskjalf - Odinstronen.
Jeg skued til Gymirs Gaard,
En Mø i Jotunheimen.
Den fagre Mø, saa væn en maar
Hun tryllebandt mit Hjerte.
Rid du, Skirnir, til Jotunheimen,
Tag min Ganger, tag mit Sværd.
Rid du nu til Gymirs Gaard
Bring mig Kvinden her.
Sig mig Skirnir, Møens Ord,
Hvor længe skal jeg vente?
Nætter ni er ingen Tid
Hvis ej jeg af Længsel Brændte.
Lang er Nat, længere to,
hvor taaler min længsel tre,
ofte mig en Maaned mindre tyktes,
end her den halve Nat.
9. Gudens Fald (Balders død)
|
|
