|
CROSSFALL LYRICS
"Gudsforladt" (2006 Demo)
1. Kryb til Korset
2. Gudsforladt
3. Dødedans
4. Anthelmintic
1. Kryb til Korset
Kryb til korset:
Distant og forgyldt
Står gudstronen ene
Den barnløse fader
Har ladt os alene
Ingen frelse
Til dem der ej tror
Gud har svigtet
Hvad han skabte med ord
Uden en tro er du stemplet som synder
Begrav dine tanker om opfyldte bønner
Lad dig beruse når dyret forkynder
Kyskhed er ikke en dyd Gud belønner
For sent vi alle til
Gudsriget blev hentet
Først var ordet
Nu er intet
Forladt er vi alle
Men ikke vor synder
Vi kryber til korset
Som Biblen forkynder
Uden en tro er du stemplet som synder
Begrav dine tanker om opfyldte bønner
Lad dig beruse når dyret forkynder
Kyskhed er ikke en dyd Gud belønner
Sorgfuldt vi soner
Der arvede synd
En evighed i pinsler
Vor eneste løn
Alene og fordømte
I en hul og ond verden
Dommen er bag os
Foran er smerten
2. Gudsforladt
Gudsforladt:
Gud! Du hersker af det frosne kød
Du følelsers forsager
Se dansen på den isblege sø
I måneskinnets åsyn vil jeg dø
I løvfaldets dyne sættes dybe spor
Trods sneen disse kvæler
Blottet er skovens gamle spinkle træer
Ydmygt de sig i blæsten knæler
Hvile under træers krone
Mile fra gudfaders trone
Fanget her i evig ro
Skånet for al kristentro
Usande barndomsminder
Er hvad mig til livet binder
Kvalt, høres i min stille røst
Søgen efter dybfølt trøst
Fra det hinsides, høres glædessang
I smukke varme toner
I dødens skygge brænder lys
Af ubegribelig styrke.
Søens vand mit sind forsoner
Den dødens fred betoner
Med livet som den ypperste pris
Forlades dette frosne paradis
Hvile under træers krone
Mile fra gudfaders trone
Fanget her i evig ro
Skånet for al kristentro
Usande barndomsminder
Er hvad mig til livet binder
Kvalt, høres i min stille røst
Søgen efter dybfølt trøst
Gudsforladt og frataget håb
Druknes jeg nu, ukristelig dåb
I søen føles liv og varme
Som søen tager mod mine livløse arme
3. Dødedans
Dødedans:
Depressiv dødedans
Fanen de fulgte i fordums tid
Bæres nu af Døden- dødedans
Blændende smuk og dræbende kold
En perniciøs vintergudinde
Vinterens afsjælede legemer
Som en tusindårs kæde
I sirlig dødedans
Mod livets grav
Dødens tone er slået an
Alle skrig er stumme
vinden puster snart
De visne sjæle ud
En melankolsk karavane i
Tusindårs trældommens nat - dødedans
Det er så yndigt at følges ad
I dødedansens perfide toner
Låst fast er mine frosne øjne
Mens sjælene er gået i hi
Blot isen under vores fødder
Snart ville briste
En selvmords kavalkade
Sjælelig vinter
Al trøst var blot endnu en tåre
Ensomheden brændte
Depressiv dødedans
Depressiv dødedans
4. Anthelmintic
|
|
