|
BLODFEST LYRICS
"I Kong Skjolds Navn" (2007)
1. Krigen Os Kalder
2. Nedfarnes Lig
3. Hjorthals Sale
4. Dødsskyggers Kald
5. Hævnes Med Blod
6. Ritual
7. Ravn Og Ulv
8. Sønnetabet
9. Månens Afslutning
1. Krigen Os Kalder
Krigen os kalder
Vredens tårer, stod ham i øjne
Tåge skikkelser, fra svunde tider
Skal jeg holde fast omsider
På ny, mit tungsinds blik
Svæver nær, i denne drøm, endnu mit hjerte kær
Sorger med måde, stor var den faldne
Først ved hans død, var først ved hans gravhøj
Grebet af sort rædsel
Svang sin økse
Krigen os kalder
Da solen gik ned
Lyste skummet som flammer
Når sorte ånder blæser
Og dødens skygge hvæser
Dødens skygge
Den bringer os livet
Som Kongen har den givet
Hårdhed skal herske
Til vor tid ender
Da ingen mand, andre skåner
Hårdhed skal herske
Til vor tid ender
Dø stolt i krigens hænder
Krigen os kalder
Ud af søvnen, ud af mørket, frem i solens skær
Red jeg syngende, med et blotesværd
Red til der hvor hjertet brast, og håbet endte brat
Frem mod vreden, frem mod døden
I den dunkle nat
2. Nedfarnes Lig
Smerte spydet slynget af Skjold
Knytte kan krigsbånd stærke
Bundne hårdt af vales tarme
Sorgfuld Skjold holder vagt
Såe han stande, fjernt fra solen
Sal på Nastrand, dør mod nord vendt
Edder dryppe ind af lyre, ormerygge salen ringle
Jætteheim gnyer Aser tinge
Skjold ryster, så slangen sig vrider i jættevrede
Orm skår vover, ørnen gjælder
Nebbleg slider lig
Skabernes-skæbne-strids guder
Den blodige gud
Odin-sønnens - skjulte øde
Ei sø, Ei jord, Ei høi himmel
Skjold blæser hornet i sky
Stjernens bærer med sværd og slid
Rødner med blod
Solskin sortner somre efter
Bolte briste
Ulv løb bort
Til der bor hærfader Skjold dig bækker
Skræk gudens, skued i øje
Stærkt asken skævler
Ringmuren brydes
3. Hjorthals Sale
Min krop lod sig
Styre af skæbnens vej
Mine tanker fyger
I de dunkle skyer
I sorte tåger
Hørtes skovens varsler
Hvor Krakes blote være
Hans sværd for døden skærer
Kløver din tomme sjæl
I mørket kunne kampene mærkes
Fra sale i hel det tordnede
Krakes krigeres kampgejst
Odins hoved-vi
Offerlunden nær derved
Hang døde afsjælede kroppe
Sagte svingende i vinden
I store skjoldungers tid
Hvert niende år der blev
Offerfester store holdt
For Odins gunst og ære
Ei kun død han med sig første
Også kraft og liv han gav
Ærefrygt for ham man følte
I Hjorthals store sal
Vor midtsjællandske aners stolthed
I vores blod vi bærer
Hvorend skæbnens os bringer
Til kampens larm - dødens skrig
4. Dødsskyggers Kald
Sort hav, af mørke
Stærk blindende gløder i søjler
Dunkle røde, sort for oven
Bølgende trone himmel
Lagde et tag, over det forbandede land
Kongen vil drage i kamp
Ved sol opgang
Besat af væsner
Kæmpede med flamme sværd
Skæbnen lå hen i dyb skygge
Stenene var glatte af det mørke blod
Bag dens mørke slør, og om dens trone
Askefyldt landskab af skygger
Klangen fra hjertet, løb som døds klokker
Han var svimmel,
Og blodet dryppede ned i hans øjne
Vor han nu skal hævne
På randen af afgrunden
Ilden, nede under, vågnede i vrede
Himlen brast i torden
Et langt rullende ekko
Af ødelæggelsens drønen
Ilden, vågnede i vrede
Himlen brast i torden
Ødelæggelsens drønen
Et langt rullende ekko af blod
Bristed i blod, er krigernes skjolde
Kongen var hersker, omgivet af mørke
Vinden taler, og lyder som en skygge
Sort og kold hævn
I Kong Skjolds navn
Himlen brast i torden
Himlen brast i torden
5. Hævnes Med Blod
Fra højens mørke indre
Bredte der sig en stank af død
Visdom om fremtiden jeg finder
I mit offers tarme og kød
Ånderne fra mine aner
Sjælen fra offeret tager
Gudernes visdom jeg maner
I blodet jeg skal finde svar
I dybest trance messer jeg
Hylder dem med skjulte ord
Mine dystre tanker finder vej
Til hvor slagmarkens faldne bor
Optændt af hævnlystens vrede
Hjertet nu fyldes med mod
Fjenderne livet må lade
Spildes skal niddingens blod
Fordums tapre krigere skue
Angreb hårdt vor modstander rammer
Jahve's altar stå i lue
Fjenders tempel ædt af flammer
I tarmene jeg læser klart
Straffes skal deres udåd snart
Lysets tjenere trædes under fod
Forfædres ære - Hævnes med blod.
6. Ritual
7. Ravn Og Ulv
Dog endnu engang, søger jeg striden
Med hårde hug, vi helten hævner
Frem mine mænd, mod fjende flokken
Lad spydene suse, sving jeres sværd
Ravn og ulv, vi ådsler vil skænke
Ædle arvring, i slægtens ære
Ei skal dit sværd blad gavne dig
Selv om du runer har ristet i klingen
Hekse kunstner, ei helten skræmmer
Tro mig - Din tåbe
Ei din troldom gør mig angst
Dit liv skal du miste
Ei mit sværd med svig du sløver
Dine grimme krop i to jeg kløver
Ravn og Ulv
Sært kan skæbnes tråede sno
Tungt det mig falder
Et genfærd, af dødens dybe søvn
Over di hoved, hævnen kommer
Sveriges svende svigter ikke
Landet de bærge med mod og ære
Tåber det er i, kun død er jeres lod
Sejren vi får, sult af jeres lod
Sejren vi får som altid
Sejren vi får, sult er jeres lod
Sejren vi får, som altid
Ravn og Ulv
8. Sønnetabet
Det er mig trægt tungen at røre
Skjaldskabens lod at løfte
Ej til hvad jeg ord kan finde
I sindets dyb de sidder fast
Frit jeg fordum formede digtet
Viddets våben vel slebet
Nu brænding bruser kold mod bred
Foran min søns og fædres langdysse
Snart min æt har nået enden
Som en skov af stormen skæmmet
Det fryder ej en mand at se
Frændelig i høj begavet
Mindes inderst i min sjæl
Fader og Moders død
Slynger et løvværk af minder
Giver mig styrke i sind
Kunne jeg med sværd hævn skaffe
Var Ægirs endekigt vis
Kunne man håbe havet af fælde
Jeg gerne i holmgang gik
Men jeg fandt mine kræfter for få
Åbenbar er min ensomhed nu
Senest nu slægtens håb
Fra livet taget
Ofte følte jeg savnet af frænder
Broderløs blottet i ryggen
Til tankens kraft jeg tyr i strid
Ene mand har lange øjne
Hvor finder man en modig fælle
Uræd for stålet, der vove tør
Jeg farer med lempe når fjenden truer
Når hirdens antal bliver færre
Jeg stod mig godt med spyddets herre
Odin's pagt mig styrke gav
Indtil min gud vort venskab brød
Sejrens digter sled vort bånd
Jeg gerne til ham ofte blote
Men Asebroder holdt mig hen
Dog skylder jeg ham, skjaldes fader
Han magt og visdom mig givet
Ulvens banemand mig gav
Mimers ven, blodsudgyder
Skjaldekunst, digt at kvæde
Et der gennemskuer alle
Bedragere og avindsmænd
Åbent fjendskab de bekendte
Odin mig mit lod har lindret
Og dog nu dette han mig byder
Hårdt er jeg ramt
Ventende på næsset jeg se
Hel den nådesløse
Huserer ved frændens dysse
Dog skal jeg djærb og stolt
Og med min gode vilje
Mit endelig gå i møde
Gå frygtløs ind i døden.
9. Månens Afslutning
Brat hævet fra dybet
Vore forfædre vil forlade hels dyb
Førend, dø, se død, skrig af frygt
Druknet og dræbt
Vædet i blod
Vil den kristne præst blive ofret
Og blive til sod
Nede ved floden
Jeg ser den gamle by
Svøbt i blod
Der hørtes kvinder
Der blev kåde
Fra floden skummer vandet
fra Hels krigers hoved
Det ondsindede folk skal gøre bod
Angstens skrig
Kvalt i blod
Førens månen afslutter
Og sortner
Mørkets kraft fra Hel de trækker
Oksens blod strøes som violer en regn
Hels hævn, står i de 11 tegn
Hvorhen månen afslutter
Oksens blod strøes som violer en regn
Hels hævn, står i de 11 tegn
Hvorhen månen afslutter
Mørkets kraft, fra Hel de hævner.
|
|
